Revitalisering af PBL i videregående uddannelser gennem Learning Design

Gennem de sidste 10 år har større studenteroptag og begrænsede ressourcer på Aalborg Universitet (AAU) ledt til flere klassiske forelæsninger, hvilket har resulteret i en udvanding og af de grundlæggende PBL principper. Vi argumenterer for, at en revitalisering af PBL gennem brugen af Learning Designs er en mulighed til at kvalificere den tilgang til læring og uddannelse, som i mere end 40 år har været kendetegn for AAU. Med afsæt i en case fra Kommunikation og Digitale Medier (KDM) afdækker vi, hvordan Learning Design kan fungere som et deskriptivt sprog og en form, der kan danne grundlag for udvikling og kvalificering af kurser, undervisnings- og læringsaktiviteter. Indenfor feltet Learning Design spores to retninger: 1) en retning med fokus effektivisering og standardisering af uddannelse og 2) en retning med fokus på udvikling, formgivning og kvalificering af uddannelse. I denne artikel diskuterer vi potentialer og udfordringer ved at konceptualisere PBL forløb som et Learning Design. Abstract Through the last 10 years, increasing numbers of students and a lack of resources at Aalborg University (AAU) have resulted in more classical lectures, which have occasioned a watering down and ritualization of the founding principles of PBL. In this paper, we argue that a revitalization of the PBL at AAU could be facilitated through the application of Learning Design. By using a case from Communication and Digital Media (CDM) we explore how Learning Design can act as a descriptive language and form, which can support the development of courses, teaching, and learning activities. Within the field of Learning Design two positions can be identified: 1) a position focusing on finding more effect and standard ways of running education, and 2) a position focusing on development and design of education. In this paper we discuss potentials and challenges of conceptualizing PBL as a Learning Design

Virtuelle lærings- og kommunikations-miljøer i rehabiliteringen af mennesker med afasi

Virtuelle læringsmiljøer giver nye muligheder i rehabiliteringen af afasi-ramte - både i forhold til genoptræning af sprog, sociale relationer og i forhold til det at genskabe sig selv og sin identitet efter en hjerneskade.Artiklen bygger på forfatterens erfaringer som talepædagog på Taleinstituttet i Nordjylland med undervisning af afasiramte, på Aalborg Universitets følgeforskning af projektet Ansigt til Ansigt (Petersen et. al 2004), samt på Dorte Schmidt's og forfatterens og case-studie af den virtuelle lærings- og kommunikationsplatform Basecube (Konnerup & Schmidt 2006). Artiklen sætter fokus på sproglig rehabilitering understøttet af web 2.0-værktøjer, og den beskriver, hvorledes inddragelse af virtuelle sociale fællesskaber og emotion i undervisningen af afasiramte giver mulighed for at sætte sig igennem i handling, socialisering og kommunikation.Til forståelse af hvor indgribende en erhvervet sprogforstyrrelse kan være for et menneskes mulighed for at lære, erkende, kommunikere og indgå i sociale sammenhænge inddrages teori om sprog, identitet, kognition og seneste hjerneforskning. Artiklen perspektiveres med, hvorledes inddragelse af undervisning i et immersivt virtuelt læringsmiljø kan bibringe nye muligheder for rehabilitering af hjerneskadede. Specielt interessant er her den avatar-medierede og den kropslige 'immersion', da målgruppen enten har fysiske eller kognitive begrænsninger og handicaps

The Emerging Landscape of Virtual Environments

This paper aims to give an overview of key research on the emerging landscape of virtual environments by identifying selected contributions to the field. Focusing on learning potential and issues, this study describes and discusses how virtual environments change educational practices. Papers selected from the journal Læring og Medier, in conjunction with the publication’s 10th anniversary, form the basis of an overview of how Second Life has contributed to knowledge in a Danish educational context. Second Life’s potential for immersion, presence and embodiment are illustrated by the results of one case from Aalborg University. Finally, this paper predicts how virtual environments might change learning practices in the future

Virtuelle lærings- og kommunikations-miljøer i rehabiliteringen af mennesker med afasi

Virtuelle læringsmiljøer giver nye muligheder i rehabiliteringen af afasi-ramte - både i forhold til genoptræning af sprog, sociale relationer og i forhold til det at genskabe sig selv og sin identitet efter en hjerneskade.Artiklen bygger på forfatterens erfaringer som talepædagog på Taleinstituttet i Nordjylland med undervisning af afasiramte, på Aalborg Universitets følgeforskning af projektet Ansigt til Ansigt (Petersen et. al 2004), samt på Dorte Schmidt's og forfatterens og case-studie af den virtuelle lærings- og kommunikationsplatform Basecube (Konnerup & Schmidt 2006). Artiklen sætter fokus på sproglig rehabilitering understøttet af web 2.0-værktøjer, og den beskriver, hvorledes inddragelse af virtuelle sociale fællesskaber og emotion i undervisningen af afasiramte giver mulighed for at sætte sig igennem i handling, socialisering og kommunikation.Til forståelse af hvor indgribende en erhvervet sprogforstyrrelse kan være for et menneskes mulighed for at lære, erkende, kommunikere og indgå i sociale sammenhænge inddrages teori om sprog, identitet, kognition og seneste hjerneforskning. Artiklen perspektiveres med, hvorledes inddragelse af undervisning i et immersivt virtuelt læringsmiljø kan bibringe nye muligheder for rehabilitering af hjerneskadede. Specielt interessant er her den avatar-medierede og den kropslige 'immersion', da målgruppen enten har fysiske eller kognitive begrænsninger og handicaps

The teacher as designer? What is the role of ‘learning design’ in networked learning?

This paper explores various strands of ‘Learning Design’ and the understandings of Learning Design that have been developing or are emerging across research fields. We aim to understand the differences and similarities that have developed within various areas, such as Technology Enhanced Learning (TEL), networked learning, designs for learning and draw out their development and branching to understand potentially different ontological or epistemological roots they draw on. Further, we wish to inquire into how the area of ‘Learning Design’ relate to or distances itself from the philosophy and values of networked learning

Blended learning

bliver anvendt på flere og flere uddannelsesinstitutioner. Begreberne har relationer til beslægtede betegnelser som hybrid læring, fleksibel uddannelse, multi-mode learning samt learning ecology. Det er på den ene side nogle meget brede begreber, der kan bruges til mange forskellige typer af undervisningsforløb, og som dermed kan kritiseres for at være upræcise og for generelle til at være anvendelige. På den anden side peger begreberne på en sammensætning og en kompleksitet i tilrettelæggelsen af undervisning, hvor man benytter sig af forskellige værktøjer, metoder og rum. Dermed udgør betegnelsen blended learning ikke en særlig tilgang eller pædagogik, men skal nærmere ses som en åbning mod at tilrettelægge undervisning på nye måder, der er supporteret og medieret af flere teknologier, og hvor forskellige on/offline formater og samarbejdsformer er gentænkt i hele forløb; at man fx ikke blot tilføjer teknologier som et ekstra lag oven i den eksisterende undervisning, men at man tænker det sammen i en helhed. På den måde kan blended learning ses som en anledning til at gentænke undervisning og uddannelser med inddragelse af forskellige metoder, teknologier og undervisningsformer.I de seneste 20 år er forskellige variationer af og formater for blended learning blevet en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes tilbud. Formen anses for at kunne bidrage til en pædagogisk mangfoldighed og øge mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af undervisning.Selve begrebet “blended learning” betegner rammesætningen af en række af fysiske og online undervisningsmiljøer end en egentlig læringsforståelse; men hvilken forståelse af læring kendetegner og muliggør de forskellige formater og designs af blended learning? De mangeartede og mangefacetterede læringskontekster udfordrer didaktiske designere og det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvordan læring finder sted i og på tværs af forskellige typer af læringsmiljøer. En central udfordring ligger i at tilrettelægge et “godt blend”, der udgør en helhed, hvor der er en pædagogisk overensstemmelse mellem eksempelvis online og fysiske formater, og at disse ikke kommer til at køre som parallelle eller adskilte forløb.De er disse spørgsmål og udfordringer, der er udgangspunktet for og bliver behandlet i artiklerne i dette temanummer til Læring og Medier